Støtte til pårørende
Få støtte som pårørende til misbrug. Livet som pårørende til en person med misbrugsproblemer kan være udfordrende, og mange oplever følelser som magtesløshed, frustration, sorg, vrede, ensomhed og meget mere.
Som pårørende til en person med misbrug af kokain, alkohol, hash eller andre stoffer er du ikke alene. Mange står over for de samme udfordringer og ved, hvor dybt det kan påvirke livet at have en nær, der kæmper med misbrug. Hvert år søger tusindvis af danskere hjælp til behandling for misbrug af alkohol, hash, kokain og andre stoffer. Alligevel er der stadig alt for mange, som aldrig får den nødvendige støtte eller behandling.
Det er frustrerende og alt for hårdt at leve med en misbruger. Man er tilmed selv som pårørende i stor risiko for mange negative følgevirkninger.
At løse de reelle problemer omkring misbrug indebærer ofte at inddrage de pårørende.
Netop derfor tilbyder vi altid at inddrage de pårørende, der ønsker det, i vores misbrugsbehandling. Dette sker gennem pårørende- og familiesamtaler, som typisk finder sted mod slutningen af behandlingen. Disse samtaler giver alle mulighed for at få afklaret det væsentlige og sammen opnå redskaber, der støtter alle i overgangen til et nyt liv uden misbrug.
Hvordan kan man motivere en misbruger til at søge behandling?
Som pårørende er det vigtigt at forstå, at en misbruger sjældent er i stand til at erkende eller acceptere alvoren af sit misbrug og de tilhørende problemer. De har ofte svært ved at se de negative konsekvenser af deres adfærd, selvom det for pårørende kan være tydeligt. Misbruget eller afhængigheden er ofte langt stærkere, end misbrugeren selv kan erkende, og benægtelsen gør det vanskeligt for dem at indse det negative ved situationen. Derfor kan det være en meget grænseoverskridende og svær oplevelse for pårørende at skulle konfrontere en, de holder af, med et krav om behandling.
Vi står altid klar til at støtte dig som pårørende i samtalen eller interventionen med misbrugeren. Vi tilbyder også telefonisk rådgivning og vejledning, og en uforpligtende forsamtale er altid gratis.
Få indsigt i vores behandling
Her finder du viden og støtte til, hvordan vi kan hjælpe med udfordringer relateret til misbrug.
Hvorfor vælge professionel hjælp?
Læs om, hvorfor professionel misbrugsbehandling er helt afgørende.
Vores behandlingsforløb
Opdag metoder til at undgå at blive fanget i afhængighedens dynamik.
Hvem er vi?
Opdag, hvordan vi arbejder med behandling, og hvorfor det er vigtigt.
